Det siger loven
Der skal være adgang til følgende;
Toilet og håndvask
Mulighed for forsvarlig opbevaring af medbragt mad og drikke og adgang til frisk drikkevand
Spiseplads: Hvis der er spisepause i løbet af arbejdsdagen. Spisepladsen skal findes i et egnet lokale med forsvarlige hygiejniske forhold. Hvis arbejdsrummet opfylder dette, kan spisepladsen indrettes her. Dette kan fx være tilfældet på et kontor, mødelokale, læreværelse e.l. Arbejdsbord og andet, hvor der arbejdes ved, må ikke anvises som spiseplads
Hvis der er beskæftiget 3 ansatte samtidig, skal der findes en særlig spiseafdeling, normalt indrettet i et særskilt rum (dog undtagen på virksomheder, som er indrettet inden 1. januar 1993)
Spiseafdelingen skal være forsynet med vask og kogeindretning
Der skal være mulighed for at vaske hænder i nærheden af spiseafdelingen. Køkkenvask kan ikke erstatte en håndvask
Mulighed for at anvende telefon
Garderobe
Hvis de ansatte skal klæde om fra eget tøj til arbejdstøj, skal der være et omklædningsrum med aflåseligt garderobeskab til hver ansat. Omklædning skal kunne ske ugeneret for hvert køn for sig
Mulighed for forsvarlig opbevaring af personlige ejendele, fx i aflåst skuffe eller skab
Hvis der, på et arbejdssted, er højest 3 ansatte beskæftiget samtidig, kan arbejdsgiveren henvise de ansatte til faciliteter i arbejdsgiveren private bolig, hvis den ligger i nærheden af arbejdsstedet
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdssteder, omklædning, baderum og spiserum rengøres effektivt
Hvis særlige hvilepauser er nødvendige eller påbudt, og når gravide/ammende skal have mulighed for at hvile sig, skal der findes hvileplads. Normalt vil en siddeplads opfylde kravene om hvileplads, dog må hvilepladsen ikke indrettes i arbejdsrum, hvor der er støjgener, foregår tilsmudsende arbejde eller arbejdes med sundhedsskadelige stoffer og materialer
Hvad kan arbejdsgiveren gøre
Sørge for, at der er et passende antal toiletter. Normalt et toilet for hver 15. ansatte
Sørge for et passende antal håndvaske. Normalt en vask pr. 10 personer. Håndvaske skal være forsynet med rindende koldt vand og varmt vand samt sæbe
Velfærdsfaciliteterne må normalt ikke stå til rådighed for andre end dem, der er ansat, eller der på anden måde er beskæftiget på arbejdsstedet
Skal flere virksomheder inden for samme bebyggelse deles om velfærdsfaciliteter for deres ansatte, skal der indgås aftale om, hvem der skal vedligeholde og rengøre faciliteterne
Hvis velfærdsfaciliteterne er indrettet i overensstemmelse med bygningsreglementet, vil de bygningsmæssige krav ifølge arbejdsmiljølovgivningen normalt være opfyldt
Hvad kan den enkelte gøre
Følge de aftalte retningslinjer
Rydde op efter sig selv såvel efter frokostspisningen, toiletbesøg, brug af omklædningsrum mv.