Hent BFA Kontors faktaark om indretning af kontoret og skærmarbejdspladsen
Fakta om arbejdsborde
Arbejdsbordet er kernen i din kontorarbejdsplads. Derfor er det vigtigt, at bordet opfylder lovens krav - og at du indstiller det rigtigt.
Fakta om computerskærme
Computerskærmen skal svare til de opgaver, den skal bruges til, og den skal kunne indstilles til den enkeltes behov. Det er vigtigt, at du som bruger udnytter de muligheder, der er, for at indstille og justere skærmen og skærmbilledet.
Fakta om tastatur og mus
Tastaturet skal kunne stilles skråt og der skal være tilstrækkelig plads på skrivebordet til både tastatur og mus. Bruger du bærbar mere end to timer dagligt, skal den have løst tastatur, mus og skærm.
Fakta om arbejdsstole
Arbejdsstolen skal være stabil og kunne indstilles efter brugeren. Sædet skal kunne indstilles i højden, og ryggen skal kunne både højdeindstilles og skråtstilles.
Fakta om støj og akustik
Støj behøver ikke at være høreskadende for at være et arbejdsmiljøproblem. Unødig støjbelastning skal derfor undgås, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende.
Fakta om lysforhold
Lyset skal være tilpasset arbejdets art, så arbejdet kan foregå forsvarligt. Det betyder, at der skal være tilstrækkelig almen belysning i arbejdsrummet og passende særbelysning på den enkeltes arbejdsplads.
Fakta om temperatur og træk
Under normale klimaforhold bør temperaturen inden døre være 20-22 grader ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 grader.
Fakta om storrumskontorer
Kravene er principielt de samme til små og store kontorer. Men for at opfylde kravene kan det være nødvendigt med særlige tiltal i store og åbne kontorer.
Fakta om rengøring og oprydning
God rengøringsstandard er med til at sikre, at medarbejderne ikke får fysiske gener, som følge af ophobet støv, snavs og bakterier. Det kræver, at rummene er ryddelige.
Fakta om flugtveje
Flugtveje er gange, gangarealer og trapper, der kan bringe personer ud til et sikkert område. Måske er det nogle, I normalt bruger, men der kan også være særlige flugtveje og nødudgange.
Fakta om personalefaciliteter
Alle skal have adgang til toilet, håndvask og et sted at spise og opbevare sit tøj. Hvis der skal klædes om til arbejdstøj, skal der være et omklædningsrum.