
Et godt indeklima er afgørende for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Få viden og inspiration til at arbejde med alle aspekter af indeklimaet – både lydforhold, luftkvalitet, belysning og rengøring.

Et godt indeklima handler især om at have en god luftkvalitet, have den rette temperatur og holde en god standard for rengøringen på kontoret. Få gode råd om indeklima på kontoret, som I kan bruge som udgangspunkt for jeres forebyggende arbejde.
Gode lysforhold er vigtige for vores trivsel og helbred. Dagslys er den bedste form for belysning på kontoret – men det er ikke tilstrækkeligt. Kunstig belysning er nødvendig, og her skelnes mellem generel belysning og særbelysning fx over et mødebord.
Det er vigtigt at vurdere alle faktorer, som spiller ind på arbejdsmiljøet, når medarbejderne skal anvende bl.a. printere, kopimaskiner og scannere.