Vejledning: Indeklima på kontoret

Et godt indeklima handler især om at have en god luftkvalitet, have den rette temperatur og holde en god standard for rengøringen på kontoret. Få gode råd om indeklima på kontoret, som I kan bruge som udgangspunkt for jeres forebyggende arbejde.

Hvad er et godt indeklima?

Et godt indeklima handler især om at have en god luftkvalitet, have den rette temperatur og holde en god standard for rengøringen på kontoret.

I denne vejledning kan I læse om, hvordan I med simple tiltag sikrer et godt indeklima.
I kan selv gøre meget for at få et godt indeklima:

  • Hold temperaturen på 20-22 grader
  • Hold orden på din arbejdsplads, så det er nemt for rengøringen at komme til
  • Hav en god rengøringsstandard
  • Luft ud flere gange om dagen
     

Hent vejledningen Indeklima på kontoret

Et dårligt indeklima

Et dårligt indeklima kan give gener som tørre slimhinder og hovedpine. Symptomerne har ikke altid noget at gøre med indeklimaet, men indeklimaet er nok synderen, hvis symptomerne:

  • Opstår efter længere ophold på kontoret
  • Forsvinder helt i løbet af weekender eller ferier

Hvem tager sig af indeklimaet?

Alle har indflydelse på, om indeklimaet på kontoret er godt. Simple ting som at lufte jævnligt ud, holde kontoret ryddeligt så rengøringen kan komme til og tørre skoene af på dørmåtten medvirker til et godt indeklima, og det kan alle gøre. Det er dog arbejdsgiver, som har det overordnede ansvar for, at indeklimaet er i orden.

Test din viden

Relateret materiale

 



Senest revideret den 08. oktober 2024