Det siger loven om arbejdsstole

Dette er uddrag af lovgivningen.

Bekendtgørelse nr. 96 om faste arbejdssteders indretning.

§ 19. Den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæssigt indrettet, herunder være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt og således, at alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.

§ 30, stk. 2. Stole, arbejdsborde og lignende, der anvendes ved skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende personale, skal i fornødent omfang være indstillelige.


Bekendtgørelse nr. 1108 om arbejde ved skærmterminaler: Bilag 1

Punkt 1. e) Arbejdsstol

  • Arbejdsstolen skal være stabil, sikre brugeren bevægelsesfrihed og en hensigtsmæssig arbejdsstilling.
  • Stolesædet skal kunne indstilles i højden.
  • Stoleryggen skal kunne indstilles i højden og skal kunne skråtstilles.
  • Der stilles en egnet fodskammel til rådighed for dem, der måtte ønske det.


Bekendtgørelse nr. 1234 om arbejdets udførelse

§ 10, stk. 1. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, at udformning af arbejdspladser, inventar, tekniske hjælpemidler samt valg af arbejds- og produktionsmetoder så vidt muligt passer til de personer, der skal benytte disse.


Senest revideret den 4. juli 2023