Det siger loven om instruktion og oplæring af nyansatte

Dette er uddrag af lovgivningen.

Bekendtgørelse nr. 1181 om samarbejde om sikkerhed og sundhed 

§ 17, stk. 2 nr. 9. Opstillede principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov, samt sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne.
  

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø

§ 16. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 

§ 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.  

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. 


Senest revideret den 4. juli 2023