Ny film om ergonomi på kontoret

BAR Kontor har udarbejdet en række film med fokus på ergonomi på kontoret. Se gode råd om indretning, variation i arbejdsdagen og udstræknings- og elastikøvelser.

 
BAR Kontor lancerer film om ergonomi på kontoret
 
BAR Kontor har udarbejdet en række film med fokus på ergonomi på kontoret. Filmene er inddelt i små klip, men kan også ses som én film uden pauser.
 
Filmen giver gode råd i forhold til forskellige områder af ergonomi, herunder variation, indretning af arbejdspladsen samt ideer til udstræknings- og elastikøvelser, der kan laves på kontoret eller derhjemme.
 
Dårlig indretning og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger kan medføre gener og smerter og i værste fald skader.
 
Jo oftere bevægelserne gentages, desto større er risikoen. Derudover er stillesiddende arbejde helbredsskadende. Det afgørende er derfor at få mest mulig variation ind i arbejdet. Det kan opnås ved blandt andet at indrette arbejdspladsen og hverdagen, så der er mulighed for at skifte mellem siddende og stående arbejde, samt ved at skabe gode pladsforhold, så man undgår dårlige arbejdsstillinger.
 
Filmen med udstrækning- og elastikøvelser er gjort brugbar, så du kan sætte filmen på, og lave øvelserne samtidig med filmen kører.
 
Klik dig ind på BAR Kontors Youtubekanal og find filmene.
 
Kontaktpersoner:
Fællessekretariatet: Pia Sørensen, tlf. 3374 6339
Arbejdsgiversekretariatet: Rikke Rus Hatorp, Dansk Erhverv, tlf. 3374 6295
Arbejdstagersekretariatet: Heidi Lisette Bille, HK/Privat, tlf. 3330 4425
 
Om BAR Kontor
I BAR Kontor samarbejder arbejdsmarkedets parter for et godt arbejdsmiljø på private kontorarbejdspladser. BAR Kontor består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Lederne, HK/Privat, HK/Handel og Prosa.