Det siger loven om temperatur og træk

Dette er uddrag af lovgivningen

Bekendtgørelse nr. 96 om faste arbejdssteders indretning

§ 31. I arbejdstiden skal temperaturen i arbejdsrummene være tilpasset den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for. Temperaturforholdene i arbejdsrummet skal være uden generende temperaturforskelle.

stk. 2. Hvis opvarmning af et arbejdsrum ikke er mulig på grund af produktionens art eller efter forholdene ikke er rimelig, skal der ske lokal opvarmning af de enkelte arbejdspladser. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod kulde.

Hvis en ansat arbejder regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin normale arbejdstid ved en skærmterminal, gælder endvidere de særlige bestemmelser i bekendtgørelsen om arbejdet ved skærmterminaler § 4-6, herunder bilaget om indretning af skærmterminalarbejdspladsen.

Bekendtgørelse nr. 1108 om arbejde ved skærmterminaler: Bilag 1

Punkt 2. e) Varme
Udstyr, der hører til skærmterminalarbejdspladser/-erne, må ikke frembringe så kraftig varme, at det kan være til gene for de ansatte.