Fakta om lysforhold

  • Om dagslys og udsyn

    • Når dagslys ikke er tilstrækkelig, skal det suppleres med kunstig belysning
    • Arbejdsrummet skal have en sådan tilgang af dagslys, at det er velbelyst. Det betyder, at vinduesarealet ved siddelys er mindst 10 % af gulvarealet og ved ovenlys mindst 7 %
    • Der skal fra arbejdsrummet være udsyn til omgivelserne gennem vinduerne og lign.
    • Reglen kan helt eller delvist fraviges, hvis arbejdets art ikke tillader dagslys, eller der er tale om rum, hvor man kortvarigt opholder sig
  •  Lyset skal være tilpasset arbejdets art, så arbejdet kan foregå forsvarligt. Det betyder, at der skal være tilstrækkelig almen belysning i arbejdsrummet og passende særbelysning på den enkeltes arbejdsplads
  • Belysningen må ikke give generende blænding og reflekser eller medføre generende varme
  • Almindelig kontorarbejde, som læsning, skrivning og arbejde ved tastatur, kræver en belysning på 500 lux ifølge Dansk Standard 700
  • Gang- og færdselsarealer skal være belyst, så færdslen kan foregå forsvarligt. En belysning på mindst 50 lux vil ifølge Dansk Standard 700 være korrekt

 

Hvad kan arbejdsgiveren gøre

  • Dagslys er en af de bedste former for arbejdslys, og bør i størst mulig udstrækning dække det daglige behov for belysning
  • Udnyt dagslyset bedst muligt – Placér så vidt muligt arbejdsborde, så dagslyset kommer ind fra siden
  • Sørg for solafskærmning i tilfælde af blænding og for meget lysindfald
  • Centrer den kunstige belysning på kontoret dér hvor arbejdet primært bliver udført, fx ved skrivebordet og omkring computerskærm
  • Zoneopdel belysningen i større arbejdslokaler, så det bliver muligt at tænde/slukke for dele af belysningen
  • Vær opmærksom på, at dårlige lysforhold kan medføre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, træthed og hovedpine
  • Sørg for, at lyskilderne rengøres og vedligeholdes
  • Indtænk arbejdsmiljø ved indkøb af nye belysningskilder – anskaf fx en arbejdslampe med asymmetrisk lysfordeling, hvor lyset bliver sendt skråt ud til siden, og loftarmaturer med direkte-indirekte belysning, hvor hovedparten af lyset bliver sendt nedad og en mindre del opad

 

Hvad kan den enkelte gøre

  • Sørg for, at dagslyset ikke blokeres af store ting i vindueskarmen – på den måde sikres størst muligt lysindfald
  • Kontakt din leder eller din arbejdsmiljørepræsentant, hvis lysforholdene ikke er i orden

 

Lovgrundlag